Øveaften

En øveaften i Holstebro Musikkorps er typisk opdelt i en sektion med undervisning og en orkesterprøve (sammenspil) og strækker sig fra 18.30 til 21.00. Da det kan være sent nok for de yngste deltagere at skulle blive til slut, har vi indført en mulighed for at gå hjem kl. 20.00. Vi følger skolernes feriekalender.

I sektionen med undervisning, er medlemmerne delt ind i hold ift. instrument og niveau og bliver undervist af mere øvede medlemmer. Det er vigtigt at understrege, at den undervisning, Holstebro Musikkorps kan tilbyde, ikke kan sidestilles med den undervisning, musikskolen kan tilbyde.

Tidsplan

En typisk torsdag aften følger denne tidsplan

18:30Medlemmerne møder
18:35-19:151. modul: Instruktion
19:15-19:30Pause
19:30-20:002. modul: Instruktion
20:00-20:10Pause (Her har de yngste mulighed for at tage hjem)
20:10-21:003. modul: Orkesterprøve (Sammenspil)

Én gang om måneden vil første modul blive erstattet af marchtræning, hvor der bla. trænes i at træde an og af, gå i takt, dreje, flette samt sjove indslag, der kan laves på en marchtur.