AFLYST!
Ved tilmeldingsfristens udløb var der ikke nok tilmeldte og aktiviteten er derfor aflyst!
Er du ked af, du ikke nåede det, kan du tilmelde dig til den miniudgave, vi holder den 14/8 fra 18:30-20:00. Du melder dig til, ved at sende en mail til info@holstebromusikkorps.dk.
Ved tilmelding bedes du oplyse navn, alder samt mor og/eller fars telefonnummer.
Tilmelding inden 1/8-2025
Du har nu mulighed for at komme med på noderne!
Holstebro Musikkorps tilbyder dig en musikoplevelse, hvor du bl.a. vil opleve, hvad det vil sige at spille i et musikkorps, mærke fællesskabet og få lov at prøve de instrumenter, vi spiller på. I løbet af de to dage vil der også være musikalske lege – fx med BoomWhackers, som du måske kender fra skolen. Du vil lære at spille sammen med andre – at lytte og følges ad – og det hele munder ud i noget musik, du kommer til at spille sammen med Holstebro Musikkorps, til en koncert om fredagen fra kl. 16.00.
Dato:
31/7 – 1/8 2025
Tidspunkt:
Torsdag kl. 09:00-16:00
Fredag kl. 09:00-16:30
Sted:
Nørre Boulevard Skolen
Afsnit C
Nørre Boulevard 57
7500 Holstebro
Aldersgrænse:
8-14 år
Kontakt:
Kristina Kvist Graversen
29 90 96 43 (orkestertelefon, der ikke er bemandet, så læg gerne en besked eller send en SMS)
formand@holstebromusikkorps.dk
Pris:
GRATIS
Tilmeldingsfrist:
6. juli 2025 kl. 23:59
Afbud:
Skulle du blive forhindret i at deltage, beder vi dig give besked herom hurtigst muligt, så vi ikke står og venter på dig
Min. antal deltagere:
5 – hvis der er mindre end 5 tilmeldte deltagere ved udløb af tilmeldingsfristen, bliver arrangementet aflyst.
Samtykker:
Vi vil gerne tage nogle billeder i løbet af dagen og bruge dem på vores sociale medier (Facebook og Instagram) og her på hjemmesiden, så andre kan se, hvor sjovt vi har det. Det kan også være, et billede er så godt, vi gerne vil benytte det til fremtidig pr-materiale. Derfor beder vi dig give samtykke hertil i tilmeldingen nedenfor. Samtykket kan naturligvis til enhver tid trækkes tilbage!
Ligeledes beder vi om dit samtykke til at blive transporteret i privatbil, når vi skal ned at spille koncert fredag eftermiddag. Musikkorpset står inde for, at føreren af bilen har kørekort og er i stand til at føre bil.
